Dansk

Byaasgaard Camping

Lige ned til Roskilde fjord i det smukke Nordsjælland

- en del af Nationalparken Kongernes Nordsjælland
Online reservation
Indhold
Velkommen
Reception og kiosk
ind- og udcheckning
Pladsen - faciliteter
Vores bådebro
Træf - stævner
Hjertestarter
Priser
Hytter
Nyheder
Kalender
Fotoalbum
Tema
Stalden
Omegn & links
Gode tilbud
Kontakt os
Vejrudsigt
Hundested
Op
07:03
Ned
19:03
Mandag
Kl.
06 - 12
Klarvær
Nedbør: 0 mm12o4.9 m/s ENE
4 m/s
Kl.
12 - 18
Klarvær
Nedbør: 0 mm17o6.1 m/s E
6 m/s
Kl.
18 - 00
Lettskyet
Nedbør: 0 mm16o5.4 m/s ENE
5 m/s
Tirsdag
Kl.
00 - 06
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm13o4.7 m/s E
4 m/s
Kl.
06 - 12
Lettskyet
Nedbør: 0 mm14o4.8 m/s E
4 m/s
Kl.
12 - 18
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm17o5.8 m/s ESE
5 m/s
Kl.
18 - 00
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm17o4.9 m/s E
4 m/s
Onsdag
Kl.
00 - 06
Skyet
Nedbør: 0 mm14o5.7 m/s E
5 m/s
Kl.
06 - 12
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm14o5.8 m/s E
5 m/s
Kl.
12 - 18
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm17o7.0 m/s ESE
7 m/s
Kl.
20 - 02
Delvis skyet
Nedbør: 0 mm15o7.3 m/s E
7 m/s

Tema

Fred og ro | Golf | Kano & Kajak | Lystfiskeri | Cykling/cykelferie/Vandreture | Stævner & Klubber
Der er meget at lave på Byaasgaard Camping

Temaer

Byaasgaard har meget at byde på, og for at synliggøre mulighederne på en nem og overskuelig måde har vi valgt at benytte os af de standard temaer, som Campingrådet har været med til at fastsætte. Ved at følge disse temaer kan du som gæst være sikker på, at Byaasgaard Camping opfylder alle de krav, som det enkelte tema kræver. Vi har følgende temaer, som vi håber vil være til glæde for vores gæster – både dem som benytter sig af temaerne, og dem som blot ønsker at benytte sig af nogle af de faciliteter, som temaerne medfører. Under hvert enkelt tema fremgår det, hvad netop det tema tilbyder, samt hvilke faciliteter Byaasgaard tilbyder inden for det pågældende tema. Der er selvfølgelig mange flere oplevelser end disse temaer kan beskrive. De er blot et fingerpeg om, hvad Halsnæs kan tilbyde af oplevelser til aktive campister.

Til top
Der er skønt på Byaasgaard Camping

Fred og ro

Byaasgaard Camping har valgt at placere alle støjende aktiviteter i området omkring kiosken, dvs. væk fra selve campingområdet. Naturen og beplantninger på hele pladsen skaber helt naturlige opdelinger af området, som er med til automatisk at begrænse støj og minimere trafikken.

Hastigheden på vejene bliver holdt nede af enkelte vejbump på grusvejene.

Går man en tur rundt på pladsen, og skulle man blive træt i benene, er der mange steder placeret bænke, så man kan slappe af og nyde udsigten.

Til top
Der er over 20 golfbaner inden for 1 times afstand af Byaasgaard Camping

Golf

Når du bor på Byaasgaard, har du under 10 min. til den nærmeste golfbane, og du har over 20 baner inden for ca. 1 times afstand i bil. Tag en sludder med Lejrchefen om banerne, da han har spillet på mange af dem. Der er 100 kr. at spare i greenfee på Asserbo Golf, når du bor på Byaasgaard.

Til top
Byaasgaard Camping er placeret direkte ned til Roskilde Fjord

Kano & Kajak

Byaasgaards placering direkte til Roskilde Fjord og Roskilde Fjords ofte rolige og lave vand, gør Byaasgaard ideel som udgangspunkt for mange dejlige timer på vandet. Uanset om det er for at dykke, fiske, surfe eller sejle, så er muligheden der.

Byaasgaard Camping har en samarbejdsaftale med Butik Malik, Kajak & Outdoor i Slangerup, som giver Byaasgaards gæster mulighed for at få rabat samt professionel rådgivning og undervisning i kajakroning.

Byaasgaard har opsat 2 stativer tæt på vandkanten til opbevaring af din kano/kajak samt skabe til dit grej, mens du besøger os, så du ikke behøver at slæbe det, hver gang du får lyst til en tur på vandet.

Til top
Der bliver fanget mange fisk ved Byaasgaard Camping

Lystfiskeri

Roskilde Fjord giver masser af muligheder for selv at fange aftensmaden, bl.a. hornfisk, ørred, rejer og fladfisk - bare for at nævne noget af det, man kan få med hjem til middagsbordet.

Når fangsten skal nydes, er der få meter fra vandkanten opsat borde og grill til fri afbenyttelse. Så rammerne er klar til en hyggelig middag efter en dag på vandet.

Det er desuden muligt at få gode tips af de lokale lystfiskere, inden man begiver sig ud på fjorden.

Er man ikke selv den store lystfisker, er der ofte mulighed om formiddagen for at købe dejlig friskfanget fisk fra de lystfiskere, der har været heldige. De opsætter et fiskebord til formålet.

Det er muligt at leje en jolle med påhængsmotor i kiosken, så man kan prøve livet på vandet.

Til top
Der er mange gode cykelture fra Byaasgaard Camping og rundt på Halsnæs

Cykling/cykelferie/Vandreture

Naturglade cyklister og vandrere bydes velkommen på Fjordstien rundt om Roskilde Fjord og Isefjorden.

Fjordstien giver garanti for, at du ofte kommer tæt på fjorden, hvor du kan se vandet, nyde duften og mærke brisen og når Fjordstien er helt færdig, bliver den 275 km lang.

Stien følger gamle mark- og skovveje, men der er også flere nyanlagte strækninger. Enkelte steder har det kun været praktisk muligt at føre stien videre ad asfalterede veje.

Det er muligt at få vejledning og kort på kontoret / kiosken eller at downloade dem her på siden.

Læs mere om de enkelte ruter her og hvad de kan byde på:

Fjordstien
Fjordstien 1 - fra Kongsøre til Rørvig
Fjordstien 2 - fra Hundested til Frederiksværk
Fjordstien 3 - fra Frederiksværk til Frederikssund
Fjordstien 4 - fra Frederikssund til Roskilde
Fjordstien 5 - fra Roskilde til Holbæk
Fjordstien 6 - fra Kulhuse til Vellerup
Fjordstien 7 - fra Frederikssund til Skibby

Hjertestien
Motionssti for alle aldre. Få pulsen op og nyd den smukke natur undervejs på den 4,3 km lange rute, som starter og slutter ved Frederiksværk Svømmehal. Ruten siges at være handicapvenlig.

Stien går gennem både skov, bebyggelse og kuperet terræn og langs søen. Undervejs passerer man også adskillige kæmpehøje, og hvis man kæmper sig til tops, og det er klart vejr, kan man fra en af højene se Roskilde Domkirke.

Nordkyststien
En 69 km lang cykel- og vandresti, der går fra Hundested til Helsingør.

Sundhedskorridoren
Starter fra Hundested Station og går gennem Ullerup Skov, over det åbne land, langs nordkysten, videre til Kikhavn og forbi fyret og Hundested Havn for at ende ved sit udgangspunkt. Turen på 10 km byder på oplevelser for hele familien.

Til top
Det er god plads til stævner og grupper på Byaasgaard Camping

Stævner & Klubber

Byaasgaard har mange muligheder for at kunne holde et vellykket træf i dejlige omgivelser.

Uanset om man er en stor eller lille gruppe af campister, fiskere, kajakroere eller en gruppe personer, der ville være sammen, vil vi kunne hjælpe med at gøre træffet til noget specielt.

Vores træfområde er igennem årene blevet brugt til mange spændende arrangementer, bl.a. cirkus, biltræf, danske og udenlandske campingklubber, familietræf, m.fl.

Vi kan bl.a. tilbyde leje af selskabslokale, partytelte, griller, hytter, og vi kan hjælpe med brunch, madpakker, grillarrangementer, seværdigheder, m.m.

Kontakt Lejrchefen for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer bedst muligt!

Til top